Min kulturuge

Te-smagning med Tyst Te - Sencha & hojicha

Sted: Nexø
Kategorier:
Historie/Kulturhistorie
Madkultur
Dage:
6. september

Bag Tyst Te står Louise Walter, som inviterer indenfor til en rolig og sanselig te-smagning med udgangspunkt i japanske te-traditioner. Tyst Te er et æstetisk og personligt univers, der udspringer af en fascination af japansk kultur, te og æstetik – tilpasset en moderne hverdag. Her er fokus på det stille øjeblik, der kan opstå omkring et dagligt te-ritual, hvor enkelhed, æstetik og natur går hånd i hånd.

Til smagningen præsenteres økologiske japanske teer, nøje udvalgt for deres terroir og regionale produktionsmetoder. Teen kommer fra små, bæredygtige producenter i Yame, Kagoshima og Uji.

Vi smager både kold og varm te og oplever forskellen i udtryk og smag.