Min kulturuge

Graffiti workshop

Sted: Nexø
Kategorier:
For børn
Kunst
Kunsthåndværk
Dage:
5. september
11. september
12. september

Som en del af Craft & Kultur inviterer Tunes of Tomorrow og Street Art Bornholm til unge-workshops i moderne urban kunst – med introduktion af graffiti, street art og murkunst. Der er workshops over 3 dage:

5/9 (skitse til store projekter )
11/9 (komposition og naturen som inspiration)
12/9 (skitse, teori og stilarter)

Det er muligt at deltage både på én dag og på flere dage.

I dette forløb med kunstneriske workshops, kan du både lære om graffitiens formsprog, do & donts, lære at lave dit første graffiti-mesterværk med en erfaren underviser, sprog og æstetik tages alvorligt som kunstnerisk praksis. Vi arbejder hands-on med din graffiti skitse til dit måske første vægmaleri. En anden workshop tager afsæt i lokalområdet som f.eks. klipperne, havet, byen og naturen og teksturer som inspiration til dit næste værk. Den tredje workshop har fokus på do’s and don’ts ifb. graffitikulturen, bogstaver og elementer ved et fedt piece. Under vejledning af erfarne kunstnere kan du lave dit eget værk – med mulighed for udstilling.

På de workshops, opfordres der til at bruge genbrugs- eller secondhand-materialer til produktion af værkerne. Det kan være lærreder, plakater eller andet fra f.eks. genbrugsbutikker eller “gamle” event-plakater fra folkebibliotekerne, der igennem kunstproduktion får et forlænget eller et sekundært “liv”.