Bornholms Mosteri
Bornholms Mosteri fremstiller økologisk saft og most, der smager dejligt og skaber samtidig arbejdspladser til socialt udsatte. Vi sætter en ære i at rendyrke råvarens originale smag samt fremelske potentialet – naturligt såvel som menneskeligt. En stor andel af medarbejderne hos Bornholms Mosteri er socialt udsatte, og virksomheden er på den måde med til at tage et stort socialt ansvar i lokalsamfundet.