• Program 2012

    Opdagelsesrejsen mappe

    Guidet tur

    Opdagelsesrejsen

    – en hel weekend med bornholmsk kultur bag facaden.

    Fredag kl. 14.30 på Hjorths Fabrik , Krystalgade 5, 3700 RønneKom ind bag fabrikkens mure og se keramikernes arbejde.

    I 150 år har Hjorths Fabrik ligget i Krystalgade i Rønne. I dag er det et helt unikt fabriksmiljø, hvor man fortsat kan se det fine keramiske håndværk og traditionel produktion. Fabrikken er fredet og er netop blevet udpeget som en central del af Bornholms råstofindustri og Danmarks Industrihistorie.

    I disse omgivelser byder vi på en genuin bornholmsk oplevelse ind i historien og bag om arbejdet på fabrikken.

    Fabrikken er i Danmark kendt for bl.a. sine apotekerkrukker, men omkring 1880 solgte fabrikken terracottavarer til hele verden – de store varehuse i Paris, Berlin, London, St. Petersborg og Wien. Også i Australien, New York og på Sct. Thomas kunne man købe terracotta fra Hjorths Fabrik.

    I dag arbejder fjerde generation Hjorth – Marie Hjorth, fortsat på fabrikken sammen med fem andre keramikere, og der produceres både stelvarer og unika.

    På turen rundt i fabrikken guides I af en af keramikerne, og kommer både til at se hele processen og til at se nærmere på både historisk og nutidig keramik. Efter turen rundt kan I nyde et glas i den smukke gård eller hvis vejret svigter i butikken.

    Fredag kl. 16.30 på Rønne Theater, Teaterstræde 2, 3700 Rønne
    Rundvisning på Danmarks ældste fungerende teater

    Rønne Theater er landets ældste fungerende teater, det er bygget I 1823 og har været i funktion lige siden, med enkelte pauser.
    Det er blevet ombygget og udvidet utallige gange, og fremstår nu som en flot 4-længet gård, med muligheder for at spille både udendørs og indendørs forestillinger. Der er den ’store’ gamle scene med en sal med plads til 302 tilskuere, og så den lille ny scene, med plads til 50 – en rigtig intimscene, der fungerer godt både til børneteater og til små voksenforestillinger.
    I vil blive mødt af en guide, der kan fortælle jer teatrets historie og vise jer rundt og øse af deres egne erfaringer med mange års kærlighedsforhold til teatret.
    Der er mange sjove historier, om hvem der har spillet på teatret, og hvad der er blevet spillet, om fejder mellem de forskellige grupper, og om en stor fælles kærlighed til dette enestående sted, hvor så mange såvel professionelle som amatører har udfoldet sig på de skrå brædder.
    Turen tager ca. 45 min., og der vil blive masser af muligheder for at stille spørgsmål undervejs.
    Mag. Art. og kulturjournalist Ulla Strømbergs bog om Rønne Theater vil kunne købes med rabat af deltagerne.

    Lørdag kl. 11.00 på Grønbechs Gård, Grønbechs Gård 2-6, 3790 HasleBornholms enestående kunsthåndværk

    Bornholms enestående kunsthåndværk en historisk introduktion på Bornholms Center for Kunsthåndværk & Design.
    Gæsterne introduceres til kunsthåndværkets fyrtårn Grønbechs Gård, hvordan og hvorfor gården er blevet Bornholms Center for Kunsthåndværk og Design.
    Der guides rundt i de 8 individuelle udstillinger
    Der serveres formiddags forfriskninger – kaffe, øl & vand evt. brød.
    Butikken på centeret introduceres

    Lørdag kl. 13.00 Kunsthåndværkerbesøg
    Arts & Crafts Association Bornholms formand Maibritt Jonsson på Baltic Sea Glass, i Melsted.
    Eller hos stifter Bente Hammer på Hammer tekstiler i Nyker.

    Søndag kl. 11.00 på Bornholms Kunstmuseum, Otto Bruuns Plads 1, Rø, 3760 Gudhjem
    Søndag i kunstens tegn
    Du ankommer til Bornholms Kunstmuseum, et af landets smukkeste kunstmuseer med en fantastisk beliggenhed ved Helligdomsklipperne, og bliver her modtaget som den helt særlige gæst, du er.
    Velkomst med en forfriskende drink, et glas kølig vin eller en espresso efter eget valg.
    Derefter får du en spændende rundvisning i samlingerne af en af vores specialiserede guider, inden du kl. 12.00 kan sætte dig til bords i museumscafeen og nyde en veltilberedt frokost med en valgfri vin/øl/sodavand eller kaffe til.
    Efter frokosten kan vi anbefale, at du afsætter tid til at kigge lidt nærmere på museets aktuelle særudstilling, inden du går på opdagelse lige udenfor museet, hvor du finder de dramatiske Helligdomsklipper og den over 50 meter dybe Sorte Gryde, som man kan gå ind i når vejret tillader det.
    På museet får du udleveret et lille lokalkort over redningsstien og klipperne.

    Find rundt i Kulturugens arrangementer her:


    Når du sorterer, opdateres listen af arrangementer automatisk herunder

    Hvor og hvornår

    Weekenden den 14.–16. og 21.–23. september

    Billetter

    Links til køb:

    www.ferrytravel.dk (excl. rejse og overnatning)

    www.aktivbornholm.dk (incl. rejse og overnatning

    www.bornholmhotels.dk (incl. rejse og overnatning)

    Pris: 500 kr. + porto (excl. rejse og overnatning)

    Arrangementerne kan kun købes samlet