• Program 2012

    knusalme

    Teater

    Løfter & Brud

    - en musikfortælling i Vang Granitbrud.

    I et vældigt scenerum med 20 meter høje klippevægge som bag- og sidetæpper. Oplyst ved fakler.

    Her skal fortælles om stenhuggere, brændevinsbryggere og frelsersoldater. De var tre stenhuggere, som forelskede sig i den samme kvinde. Der skal fortælles om borehammer og krudt. Ulykke og lemlæstelse. Og overvættes fryd i kvindens arme. Der skal fortælles om tre mænds venskab.

    Det er svenskeren Frasse, som er hovedperson, og han prøver at holde fortællingen fast på dette, mens fortælleren igen og igen farer ud af tangenter om tyske baroner, afholdsforeningen, bornholmske politikere, hjemmebrænding, miljøaktivister og italienske kunstnere.

    En forestilling som vil forføre publikum gennem disse dilemmaer, sidesteppende forrykt og med vild musikledsagelse.

    Fortælling: Jan Cirkola
    Musik: Lars Juul

    Hvor og hvornår

    Vang stenbrud v/Vang havn

    Torsdag den 20. september kl. 19.00 og 21.00

    Billetter

    Entré: 100 kr. + gebyr

    http://billetto.dk/stenbrud

    http://billetto.dk/stenbrud2