• Program 2012

    cwm

    Film

    Bornshorts

    Bornshorts er en kreativ og innovativ filmfestival, der giver mulighed for at både nye og erfarne filmfolk kan profilere deres arbejde.

    Filmene, der udvælges til programmet, deltager i en konkurrence, hvor en International jury, bestående af producere fra reklame – og musikvideo branchen i Storbritannien og Danmark, uddeler priser til de bedste film i hver af de 6 kategorier.

    Ud af de ca. 400 film, som festivalen hvert år modtager, repræsenterer programmet mere end 40 lande og omkring 60 film vælges til det officielle program, som vises i Scala Gudhjems biografsal. Cafeen byder på en konstant strøm af musikvideoer og animationer vist på flere skærme. Der er intens festival stemning med mulighed for at få en snak med filmfolkene bag filmene.

    I biografen vil der være Q&A sessioner, hvor instruktørerne bidrager med erfaringsudveksling og publikum har mulighed for at stille spørgsmål. Under festivalen vil der være et seminar med dommerne, som fortæller om baggrunden for deres karriere.

    Bornshorts er en enestående chance for at få et indblik i, hvad der rører sig på filmfronten i alle hjørner af verden.

    De konkurrerende kategorier er:
    Kortfilm, musikvideo og animation under 30 min.
    Dokumentar og spillefilm 70 – 120 min.
    En speciel pris gives for bedste fotografering i en kortfilm.

    Find rundt i Kulturugens arrangementer her:


    Når du sorterer, opdateres listen af arrangementer automatisk herunder

    Hvor og hvornår

    Sted: Scala Gudhjem, Brøddegade 10, Gudhjem

    Åbningsaften: Torsdag den 13. september kl. 19.00.

    Bornshorts bliver skudt i gang med film og fest. Gratis entré.

    Filmprogram: Fredag den 14. september og lørdag den 15. september fra ca. kl. 11.00 til midnat.

    Prisuddeling og afslutningsfest: Lørdag den 15. september kl. 21.00. Gratis entré.

    Billetter

    Entré: Kr. 40 pr. blok bestående af film af ca. 1 times varighed.

    Festivalpas: Kr. 150 pr. dag. Kr. 200 kr. for begge dage.

    Billetbestilling: www.scalagudhjem.dk

    Yderligere oplysninger: www.bornshorts.com

    Bornshorts er støttet økonomisk af blandt andre Bornholms Kulturuge, Bornholms Regionskommunes Teaterråd og Børn- og  unge kulturrådet.